At arbejde som lærer eller at være lærer?

Nu er den nye overenskomst til afstemning og det er med en hvis lettelse jeg konstaterer at jeg tror på den går igennem. Lockouten er heldigvis længe siden nu, men kroppen husker den og ikke for noget godt. Udsigten til strejke hang som en mørk sky i horisonten et stykke tid i dette forår. Den kom heldigvis ikke tæt på og nu ser det ud til at den er drevet over. (Husk at stemme, lærere!)

Jeg kan konstatere at jeg bliver meget følelsesladet når vi snakker om lærernes arbejdstid. Grundlæggende ønsker jeg at bygge mit livssyn på tillid og optimisme, men i debatten om lærernes arbejdstid bliver jeg bange og føler mig usikker på om de der har min livsgerning i deres hænder beskytter og forstår min mulighed for at udføre den.

Her snakker jeg ikke om lederne på min efterskole, og sikkert heller ikke på de fleste andre efterskoler. Langt hen ad vejen tror jeg vi vil det samme. Det der bekymrer mig er mere om vi kan blive ved med at "være" lærere - altså ikke bare arbejde som lærere- med den retorik der er i samfundet og den politiske verden.

Jeg var naiv, da jeg troede at det var åbenlyst for alle at lærernes forberedelse var en vigtig del af arbejdet. Men jeg er overrasket over at den tydeligvis er blevet en del af overenskomstforhandlingerne som om den er et gode lærerne skal handle hjem op imod KL og moderniseringsstyrelsen. Der er helt grundlæggende en misforståelse her. Det er nemlig ikke en ret læreren har eller ikke har at forberede sig. Det er en nødvendig del af at udføre jobbet ligesom indånding og udånding er nødvendig for menneskekroppen. Man kan ikke nøjes med at ånde ud. Det er ligeså absurd som hvis skræddere skulle handle om adgangen til stof for at producere tøj. Uden forberedelse er varen en helt, helt anden og mere luftig en af slagsen.

I min verden syr læreren sit tøj af dialoger. Eller vekselvirkninger, hvis man spørger gamle G. Mellem sig og eleverne, mellem sig og stoffet og mellem sig og samfundet. Det er i denne vekselvirkning at stoffet får liv som undervisningsindhold. Der skal fortsat være tid til frodybelsen i disse dialoger, hvis ikke vi ønsker en flad, død gengivelse af et indhold, men en levende, udvekslende læring.

Jeg er glad for at planlagt forberedelsestid er en del af "god-stil-papiret" i aftalen. Og jeg tror at ledere i de frie skoler om nogen har blik for hvad indånding og udånding betyder for engagement og lærernes reelle ejerskab i efterskolerne. Vores syn på lærerrollen er ved at blive unik og kan vel gå hen at blive et vigtigt trademark for vores skoleform, hvis det ikke allerede er det.

I efterskoleforeningen er vi optaget af fortsat at arbejde med lærerrollens vilkår, så et år på efterskole fortsat kan være en livsforandrende oplevelse for alle de danske unge der vil.

Læs flere indlæg på min personlige blog: www.stineaaby.dk