Bølgerne går højt nogle gang, og der er mange projekter i luften. Som nyt medlem i styrelsen er der nok at forholde sig til når meningerne brydes og projekter søsættes. Har du lyst til at læse lidt med om mine oplevelser i forbindelse med arbejdet i efterskoleforeningen?
Dette bliver mit første blogindlæg som styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen. Jeg hedder Stine og er det yngste medlem. Jeg er efterskolelærer på Farsø Efterskole, hvor jeg underviser ordblinde elever. Med denne blog vil jeg prøve at dele nogle af de oplevelser og erfaringer jeg får undervej i arbejdet. Måske vil det lykkes mig at give indblik i hvordan vi arbejder i styrelsen. For mig er det godt at være engageret i efterskoleformen, som noget der er større end den enkelte skole. En idé der skal udvikles og værnes om, i et samfund og en tid hvor der i høj grad er brug for den. Så invitér dine kolleger til at læse med og kommenter gerne ivrigt, hvis der er noget der inspirerer, provokerer eller undrer dig. Kom også gerne med ris eller ros.
Det har været spændende og lærerige oplevelser hele vejen, fra de første møder i marts, til nu. Alle møder starter med en sang og samling med hele sekretariatet. Når alle er der er vi vel en 20-25 stykker. Det er inspirerende mennesker, ikke mindst mine kolleger i styrelsen som jo er dem jeg tilbringer mest tid med. Engagerede, dejlige, skæve og beåndede skolefolk. Og som en sagde idag; "ind imellem bliver der slået med den skarpe side af øksen". Sammen har vi i dette år diskuteret alt fra integration og formål over Landsmøde til tilskudssystemer og sociale taxametre. Ikke alle emner jeg, som lærer, tidligere har haft viden, eller mening, om. Bredden i dette foreningsarbejdeter så småt ved at gå op for mig, og min viden på skoleområdet er eksploderet.
At deltage kvalificeret sammen med disse mennesker udfordrer mig; Hvornår skal man åbne munden og hvornår er det tid at holde kæft? Det er det sidste der volder mig størst besvær. Kunsten er at blive klar i tankerne og vurdere hvornår de giver et brugbart og nyt perspektiv på sagen. Jeg er både gået fra nogle møder og har tænkt; "sådan, Stine, der gennemskuede du lige det hele" og andre møder mere i retning af: " Det må have lydt tåbeligt, nogle gange skulle du bare tage og tie stille." Jeg sætter min lid til at øvelse gør en mester - også af mig.
Mange store projekter er søsat i de måneder jeg har været med. Det er spændende at følge vores forsøg på at være med til at sætte dagsorden i forhold til debatten om dannelse. Hvad er dannelse i et moderne samfund og hvem bestemmer hvilken dannelse et ungt menneske skal bruge? Det har vi, om nogen, et bud på. Dannelseskaravanen er blevet lanceret og skal være med til at sætte fokus på denne debat i hele dette skoleår. I disse tider snakker vi meget om en samfundsborgerlig, demokratisk dannelse. Men jeg overvejer om ikke dannelse i andre retninger er lige så vigtig. Måske ikke for politikerne, men for det gode menneskeliv? Den æstetiske dannelse? Karakterdannelse? Personlig dannelse? Hvad er dannelse for en størrelse for jer?
Selv har jeg været med i arbejdet med formål. Efterskoleforeningens nye formål som har været til høring rundt omkring i landet. Jeg savnede flere af jer, unge og/eller erfarne lærere, til at give jeres besyv med i debatten. Jeg mener nemlig at det er vigtigt at vi gør alt hvad vi kan for at bevare efterskolen som et sted hvor de ansatte har indflydelse på mere end pædagogikken og undervisningen. Derfor er efterskoleforeningen for mig et tilhørsforhold. Her er jeg hjemme. Her lever en skolekultur, eller rettere en bred vifte af skolekulturer, som jeg hører til.
På min skole snakker vi ofte om at vælge hvad man lyser på. Det man peger lygten på har tendens til at vokse. Jeg tror det er rigtigt langt hen ad vejen. Men jeg husker også at de uhyrer der bor i mørket under sengen, eller mellem træerne i den skumle skov, bliver store så længe man lyser på noget andet. Dem skal vi også lyse på. Lige nu er der flere monstre at lyse på synes jeg.
En af dem er Danmarks Statistiksforudsigelsee om, hvor de unge befinder sig om et par årtier. Det er skumle tal der maner til handling i landdistrikterne. Hvor skal eleverne komme fra? Og hvordan undgår vi at vi i konkurrencen med hinanden kommer til at skrue PR-budgettet alt for langt op? Det producerer jo ikke i sig selv noget brugbart for den enkelte elev. Tag debatten op på dit lærerværelse og på din skole. Hvad tænker I vi skal gøre? For vi kan da ikke bare stiltiende se til mens flere og flere flytter til byerne hvor de så lærer at udvekslingsophold i USA er meget billigere og federe end efterskole?
Et andet monster vi prøver at lyse væk er et evt. regeringsskifte. Vi får brug for lidt af en projektør tror jeg. Det er SÅ vigtigt at vi får godt fat i alle de politikere vi kan. At alle ved hvad en efterskole er, ikke bare i kraft af de tal de bliver præsenteret for i deres forhandlinger og orienteringer. Politikerne skal ud og mærke ånden, møde elever og engagerede mennesker på skolerne. De skal vide hvad det er der ligger i badevandet, inden de skyller. Har I set initiativet "Har du talt med din politiker idag"? Hvis alle efterskoler inviterer 2-3 af de kommende folketingskandidater ud på en kop kaffe og en snak er vi langt.
Nu er det juleferie. Vi afsluttede med æbleskiver på Vartov. En god måde at gå på juleferie inden næste år byder på seminar med hele Sekretariatet. Det bliver også tid til at forberede generalforsamlingen på Nyborg Strand. Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Jeg har været med alle årene og elsker når sangen løfter sig og man kan mærke det fælles. Sørg for at tage dine kolleger under armen og komme med. Vi ses i Stjernebar! (Baren på Nyborg Strand hvor mange gode danse, drinks og debatter afslutter en god lørdag) Mange hilsener og godt nytår
www.stineaaby.dk
