Er din nye kollega blevet medlem af Efterskoleforeningen?

Så er vi i gang. Ivrige efter at møde endnu et elevhold har vi ventet. Nu er de her. De er vel i gang. årsplanerne er på plads, og vi kan så småt ånde lettet op, klar til endnu et år.

 

Men der er også andre, der er nye medlemmer af et fællesskab. Har du fået nye kolleger i år? Og har du fortalt dem om Efterskoleforeningen? Efterskoleforeningen samler alle ansatte, bestyrelsesmedlemmer og ledere under en hat. Hos os kan du gå på kurser, diskutere politik, følge med i den pædagogiske og politiske udvikling og få indflydelse på foreningens aktiviteter og strategier.

 

En gang om året mødes vi alle på Nyborg strand til foreningens generalforsamling. På min skole ses det som en investering i mig som medarbejder, derfor betaler skolen udgifterne. Det er til stor glæde for os som kolleger, der dermed ser vores eget virke i relation til samfundet og de andre skoler. Hvordan gør I hos jer? Og er dine nye kolleger blevet medlemmer af Efterskoleforeningen, så de modtager nyhedsbrevet ’Efterskolelandskabet’ og Efterskolebladet?

 

Ind imellem hører jeg ansatte på efterskoler sige, at de ikke får indflydelse nok i efterskoleforeningen. At den er mest for ledere og bestyrelsesfolk. Men første skridt er at følge med og møde op. Selv har jeg siddet i Efterskoleforeningens bestyrelse i halvandet år nu og nyder at debattere politik, skole og efterskolevirkelighed med konsulenter og ledelse i sekretariatet. Et andet godt sted at deltage i debatten er på vores mange Facebook sider og grupper; check listen ud og se hvad der passer til dig;

• For alle foreningens medlemmer: www.facebook.com/efterskoleforeningen
• For elever og forældre: www.facebook.com/efterskole.dk
• For landsstævneholdet 2017: www.facebook.com/efterskoleholdet

Grupper:

• For vejledere: www.facebook.com/groups/efterskolevejledere
• For kommunikationsvejledere: www.facebook.com/groups/efterskolekommunikationsmedarbejdere
• For pedeller: www.facebook.com/groups/efterskolepedeller
• For regionsbestyrelser: www.facebook.com/groups/efterskoleregioner
• For mangfoldighed og inklusion i efterskolen: www.facebook.com/groups/inklusioniefterskolen
• For medielærere: www.facebook.com/groups/medielaerereiefterskolen

Til afgangsprøve uden briller .... - hvordan gik det jeres ordblinde?

Nerverne sidder udenpå tøjet på vores skole i disse dage. Før i tiden var det sådan at vi kunne tillade os at fejre det faktum at mange af vore elever vovede sig ud den sværeste af alle discipliner for en ordblind - retstavning. "Hvor er det modigt af dig!" "Hvis du har mod på det, så gør det, selvom vi godt ved at det er en svær prøve for dig!" "Pyt med karakteren, det er det at du viser at du kan og vil der tæller." "Du kan fint blive en god landmand uden at kunne retstavning og tegnsætning!" Det er alt sammen ting vi kunne have fundet på at sige til eleverne for et år siden. For prøverne handlede om at kæmpe, at turde og at sejre fordi man gjorde det som ingen forventede at man kunne; nemlig gå op til prøven.

Med de nye adgangskrav til erhvervskolerne skal eleverne kunne lave et 2-tal i matematik og dansk. Det lyder måske ikke af meget, men det er det når man er ordblind. Så i år var der meget på spil og vi havde kridtet skoene.

Computerne var testet, strategier gennemgået, slik og sodavand stillet frem. IT-hjælpemidlerne havde vi arbejdet med hele året og nu skulle det stå sin test. Kan jeg virkeligt fungere på lige vilkår med andre med disse hjælpemidler? Vi havde snakket igennem hvordan det er vigtigt at trække vejret dybt ned i maven hvis man får det dårligt eller bliver for nervøs. Man må gerne rejse sig op eller lægge sig ned ved siden af sin plads hvis man har brug for det. Hvis computeren driller skal man bede om hjælp. Alt var klart og vi kom igennem diktaten på godt over en time (da eleverne jo er oppe på "særlige vilkår eftersom de er ordblinde).  Og så blev det tid til læseprøven....

Men... men... men i den allerførste opgave virkede programmet ikke. Det var ikke digitaliseret ordentligt fra Under visningministeriets side, så hjælpemidlerne er ingen hjælp til. Se det lige for jer....... Vi taler om en flok unge mennesker, kun lige på vej ud af barndommen. For første gang SKAL de præstere. Det er knald eller fald. For nogle af dem er disse 45 minutter afgørende for om de kommer videre med at realisere drømmen om at blive landmand, tømrer, mekaniker eller frisør. Og så virker deres nødvendige hjælpemiddel ikke i den allerførste tekst. Følelsen af magtesløshed bliver for nogle næsten ubærlig.
Er det ok? Kan vi voksne mennesker byde de unge mennesker at stille så svære forventninger og krav til dem og så ikke hjælpe dem ordentligt? Jeg ved ikke om I kan forestille jer hvor bange eleverne bliver og hvor svært det er for dem at gå til den næste næste prøve, usikre på hvilken situation den stiller dem i. Mig efterlader det rasende!

Og jeg tænker på de elever der sidder som den eneste ordblind i en almindelig klasse på andre efterskoler eller i folkeskolen. Ved lærerne at det var teksten den var galt med og ikke eleven? Og hvad gør man ved det? Svarer det ikke til at vi beder en mand med briller læse højt af en bog, men i sidste øjeblik tager brillerne fra ham? Hvad gør I ude på jeres skoler med disse elever? Hvordan hjælper I dem, så de i det mindste ikke skal gå ned på deres bygningsfejl? Fik de ekstra tid for at kompensere? Fandt I billedlæseren i CD-ord, der viste sig at være en løsning - om end langsom? Hvordan stiller I jer til eventuelle klagesager? Og vigtigst af alt; fik I fortalt eleverne at nogen har bommet, men at det er ikke dem?

Læs flere indlæg på www.stineaaby.dk

At arbejde som lærer eller at være lærer?

Nu er den nye overenskomst til afstemning og det er med en hvis lettelse jeg konstaterer at jeg tror på den går igennem. Lockouten er heldigvis længe siden nu, men kroppen husker den og ikke for noget godt. Udsigten til strejke hang som en mørk sky i horisonten et stykke tid i dette forår. Den kom heldigvis ikke tæt på og nu ser det ud til at den er drevet over. (Husk at stemme, lærere!)

Jeg kan konstatere at jeg bliver meget følelsesladet når vi snakker om lærernes arbejdstid. Grundlæggende ønsker jeg at bygge mit livssyn på tillid og optimisme, men i debatten om lærernes arbejdstid bliver jeg bange og føler mig usikker på om de der har min livsgerning i deres hænder beskytter og forstår min mulighed for at udføre den.

Her snakker jeg ikke om lederne på min efterskole, og sikkert heller ikke på de fleste andre efterskoler. Langt hen ad vejen tror jeg vi vil det samme. Det der bekymrer mig er mere om vi kan blive ved med at "være" lærere - altså ikke bare arbejde som lærere- med den retorik der er i samfundet og den politiske verden.

Jeg var naiv, da jeg troede at det var åbenlyst for alle at lærernes forberedelse var en vigtig del af arbejdet. Men jeg er overrasket over at den tydeligvis er blevet en del af overenskomstforhandlingerne som om den er et gode lærerne skal handle hjem op imod KL og moderniseringsstyrelsen. Der er helt grundlæggende en misforståelse her. Det er nemlig ikke en ret læreren har eller ikke har at forberede sig. Det er en nødvendig del af at udføre jobbet ligesom indånding og udånding er nødvendig for menneskekroppen. Man kan ikke nøjes med at ånde ud. Det er ligeså absurd som hvis skræddere skulle handle om adgangen til stof for at producere tøj. Uden forberedelse er varen en helt, helt anden og mere luftig en af slagsen.

I min verden syr læreren sit tøj af dialoger. Eller vekselvirkninger, hvis man spørger gamle G. Mellem sig og eleverne, mellem sig og stoffet og mellem sig og samfundet. Det er i denne vekselvirkning at stoffet får liv som undervisningsindhold. Der skal fortsat være tid til frodybelsen i disse dialoger, hvis ikke vi ønsker en flad, død gengivelse af et indhold, men en levende, udvekslende læring.

Jeg er glad for at planlagt forberedelsestid er en del af "god-stil-papiret" i aftalen. Og jeg tror at ledere i de frie skoler om nogen har blik for hvad indånding og udånding betyder for engagement og lærernes reelle ejerskab i efterskolerne. Vores syn på lærerrollen er ved at blive unik og kan vel gå hen at blive et vigtigt trademark for vores skoleform, hvis det ikke allerede er det.

I efterskoleforeningen er vi optaget af fortsat at arbejde med lærerrollens vilkår, så et år på efterskole fortsat kan være en livsforandrende oplevelse for alle de danske unge der vil.

Læs flere indlæg på min personlige blog: www.stineaaby.dk

Friheden flyver.... ?

-Eller hvad betyder det der stå mål med?

I min klasse arbejder vi med frihed i disse dage. Eleverne analyserer billeder, digte og tekster, de debatterer og reflekterer. De forholder sig til hinanden, til efterskolelivet og til de rammer de bliver givet hos os. Vi har læst Helles Krogsgaards blogindlæg fra sidste nyhedsbrev; Man bliver sig selv gennem en anden, og nu er de selv ved at skrive blogindlæg om frihed. Og det er også det dette blogindlæg skal handle om; Friheden i "stå mål med" formuleringen i friskoleloven. 

Mine elever er i læse- og skrivevanskeligheder. Et oplagt valg ville være at bruge meget af tiden på læse- og stavetræning, så ville de formentlig være målbart bedre til begge dele når de forlader skolen her. De ville være et stykke oppe ad den udviklingsstige som de fleste almindelige elever følger. Jeg kunne også bruge al tiden på at lære dem om de ting de forventeligt skal være gode til til prøverne til sommer. Alligevel har jeg lavet et helt andet forløb, der som primære formål har at flytte dem som mennesker. Få dem til at tænke, tage stilling og ytre sig. Jeg har tilladt mig at prioritere "dannelsesbenet" højere end det fornemmes i f.eks. "Fælles mål".

Nu kan det jo ikke udelukkes at de også bliver bedre til det de skal prøves i til sommer, men jeg kunne nok godt indrette min undervisning så vi gik mere benhårdt efter prøverne. Det gør jeg ikke. Jeg bruger min frihed til at vælge et andet sigte med min undervisning. Et andet fokus. Som fri skole skal min undervisning leve op til skolens mål. Og de skal igen stå mål med Folkeskolens slutmål. Men de kan formuleres anderledes, vægtes anderledes og udformes anderledes så længe de indeholder de samme kundskabsområder. (læs mere her...)

Det er en hårfin balance at holde kadencen, men jeg synes det er vigtigt. Vi er, som frie skoler, ikke sat i verden for at gøre det samme som Folkeskolen. Så hvordan fortolker I "stå mål med"-formuleringen på jeres skole? Hvad gør du som lærer? Tør du vælge anerledes eller føler du dig forpligtet af "Fælles mål". Skal vi have lidt fokus på hvilken frihed der egentligt ligger i at være fri skole?

Følg mig her eller på: www.Stineaaby.dk